Iværksætter Det er hos børnene, at kimen skal lægges, hvis rutine-Danmark atter skal være iværksætter- og innovationssamfund.

Videnskabsminister Helge Sander udtalte den 30. juni 2008 til ErhvervsBladet: "Vi har de seneste år søsat initiativer, men må erkende, at Danmark fortsat har et uudnyttet potentiale med hensyn til vækstiværksættere." Chefkonsulent Søren Friis fra Dansk Erhverv hævder i samme artikel, at årsagen dertil er, "at interessen for iværksætteri ikke bliver vakt i en tidlig alder. Vi skal ned og have fat i folkeskolen og læreruddannelsen, så vi tidligt får skabt en bevidsthed om, at der findes et alternativ til et 8 til 16-arbejde."

En dugfrisk undersøgelse fra Øresund Entrepreneurship Academy viser samtidig, at de ledende udenlandske universiteter leverer fire gange flere iværksætterfag, end de danske universiteter gør. Af OECD's internationale analyser fremgår det, at danskeren arbejder fire uger mindre om året i forhold til standarden i OECD-landene. Det fremgår også, at Danmark på 10. år har tabt velstandsterræn fra plads nr. 7 blandt OECD-landene til plads nr. 11, og at Irland i samme periode har taget springet fra plads nr. 18 til plads nr. 4.

Det er nærliggende at spørge sig selv, om der er en sammenhæng mellem ovennævnte fakta. Svaret er ja. For Danmark har systematisk og konsekvent gennem de seneste 60 år udviklet sig til et af verdens mest stålsatte lønmodtagersamfund. For de seneste to generationer har det kun i helt særlige tilfælde kunnet betale sig at springe ud på dybt vand for at skabe epokegørende nyt og indskrive sig som pionér i erhvervshistorien.

Ingen ud over de mest yderligtgående fantaster og dagdrømmere vil kunne se noget klogt og visionært i at gå 100 skridt fremad og 63 tilbage, hver gang man har fået en god idé. Irerne, derimod, har for længst fattet betydningen af det modsatte. Med en marginalskat på 38 pct. går de kun 38 skridt tilbage, for hver gang de går 100 skridt fremad. Det har givet drivkraft og velstand i Irland. Helt nøjagtig en fjerdeplads blandt OECD-landene.

Fra de fire ministerier for videnskab, erhverv, undervisning og kultur etableres over den nærmeste tid en arbejdsgruppe med det formål at finde de klogeste forklaringer på iværksætteriets dødvande og befolkningens manglende gejst til at kaste sig over risikofyldte eventyr med statsgaranti for livslang økonomisk afstraffelse. Ret beset vil arbejdsgruppen kunne klare sin strategiske udredning med en enkelt arbejdsdag, for forklaringerne findes allerede: Iværksættere søger mod de mest gunstige vilkår for udforskning og afprøvning, når den konkrete og kontante belønning for gennemført værdiskabelse samtidig ligger inden for rækkevidde.

Den reelle og helt basale løsning på Danmarks iværksætter- og innovationsproblem ligger således hverken i mere rådgivning af lønmodtagere med iværksætterdrømme eller i flere universitetskurser med indføring i iværksætteriets praktiske metoder. Disse typer af tiltag kan ganske vist reducere mængden af iværksætterens kendte fejltagelser. Men de rummer ikke en effektiv mønsterbrydning til ændring af den lønmodtagerkultur, som i alvorlig grad har svækket vores konkurrencekraft som værdiskabende iværksætternation.

Den virkningsfulde mønsterbrydning ligger derimod i en national værdiændring i den måde, vi præger vore børn på i førskolealderen og grundskolen. For det er netop i denne første livsfase, at de senere livsværdier og livsmønstre dannes. Det er her, at kimen lægges til rutinesamfundet eller innovationssamfundet. Og det er her, at trangen til udforskning, afprøvning og selvstændig læring efterhånden får skikkelse af egentlig iværksætteradfærd.

Børn kan ikke nøjes med præfabrikeret udfoldelse og programmeret kreativitet. Det kommer der kun gentagelser og konform adfærd ud af. Leg og udfoldelse er en del mere end plasticrutsjebaner, badeland og fabriksfremstillede legeredskaber.