Danmarks Tekniske Universitet
Udskriv

www.dtu.dk

Væksthus+ DTUs initiativ til fremme af entrepreneurskab blandt studerende, forskere og undervisere.


Danmarks Tekniske Universitet DTU er et selvejende universitet, som dækker de fleste ingeniørfaglige discipliner og uddanner ingeniører på bachelor-, master- og ph.d.-niveau. 
Universitetet har ca. 900 forskere, 6000 studerende, 700 ph.d. studerende og der optages 400 udenlandske studerende om året på engelsksprogede uddannelser. Hertil kommer et omfattende efteruddannelsesprogram.

Universitetet har aktiviteter indenfor blandt andet bioteknologi, kommunikationsteknologi og nanoteknologi, og sikrer et højt internationalt niveau indenfor de teknisk-naturfaglige videnskaber, baseret på 15 individuelle institutter samt en række forskningscentre på campus i Lyngby nord for København.


DTU rummer desuden et sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og undervisning over patentering og licensering til industrielt samarbejde og egentlige forskerparkaktiviteter.
 
DTU’s mission er at  bidrage til samfundets værditilvækst på et bæredygtigt grundlag; gennem samarbejde med forsknings- og udviklingsafdelinger i private virksomheder, gennem udtagning af patenter, etablering af nye virksomheder og gennem universitetets uddannelse af kandidater og nye, unge forskere.

 

Indenfor innovation arbejder DTU med initiativer såsom master in Management of Technology (MMT). Formålet med uddannelsen er at lære deltagerne - med udgangspunkt i virksomhedens teknologiske basis - at gennemføre innovation og forandring, således at der opstår nye forretningsmæssige muligheder.DTU har sammen med Forskningscentret ved Hørsholm og Teknologisk Institut etableret DTU Innovation A/S.

 

DTU Innovation er et ventureselskab, som hjælper forskere til at blive iværksættere. De arrangerer løbende arrangementer, der har til formål at hjælpe eksisterende såvel som kommende iværksættere med at få deres ideer bragt succesfuldt ud i livet.  DTU er med i Venture Cup, som er en nordisk forretningsplankonkurrence primært for studerende, forskere og entreprenører.

 

Scion-DTU er et DTU-ejet aktieselskab (datterselskab), som driver universitetets forskerpark-aktiviteter. SCION-DTU udgør sammen med DTU Innovation, Afdelingen for Forskning og Innovation (AFI) og Væksthus+, et sammenhængende innovationssystem, som faciliteter teknologioverførsel, virksomhedsstart og virksomhedsudvikling. SCION-DTU er i øvrigt landets største forskerpark - nu med over 50 virksomheder lokaliseret på DTU-campus.

 
Vælg sprog
Dansk/Svenska   English
Søg på siden
Tilmeld nyhedsbrev
Generelle nyheder

Visual CAPTCHA

Læs
Kontakt

Øresund Entrepreneurship Academy
Kilen, Kilevej 14A, 1. sal
DK-2000 Frederiksberg
Denmark


Øresund Entrepreneurship Academy
Öresundshuset, Ö.Vallgatan 14
Box 117
221 00 Lund
Sweden
 
Mail: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
Tel: +45 3815 3581

EAN 5798000418110

Øresundsuniversitetet
Øresund Entrepreneurship Academy er en særskilt permanent organisation under Øresunds-universitetet.
Oresunds Universitetet
© 2009 Øresund Entrepreneurship Academy